2 lærere til 10.Erhverv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe en god relation til unge mennesker, og kan du omsætte viden og erfaringer om de unge til planlægning og gennemførelse af motiverende specialundervisning - så læs med her:

10.Erhverv er Viborg Kommunes 10. klassestilbud til de unge, der i forvejen er visiteret til et specialtilbud eller har modtaget mindst 9 støttetimer i Folkeskolen. Pt. er der indskrevet ca. 40 elever. 
Skoledagen er bygget op omkring undervisning i dansk, matematik, engelsk og valgfag (herunder forskellige værkstedsfag).  Se yderligere på vores hjemmeside: 10. Erhverv - Viborg Ungdomsskole

Vores formål er at give de unge et fantastisk 10. skoleår, hvor de i samspil med andre unge udvikler deres faglige, sociale og personlige kompetencer, så de kan komme godt videre i deres liv.
Vi sigter mod at give eleverne oplevelsen af at være en værdifuld del af et ungdomsfællesskab, tro på egne evner samt ønsker og drømme for fremtiden, så de får mod og lyst til at fortsætte videre på en ungdomsuddannelse.

10. Erhverv er en del af Viborg Ungdomsskoles afdeling for særligt målrettede skoletilbud som består af: 10. Erhverv, Forskolen, Unge på Vej og HU+.

Hvem søger vi:
På 10. Erhverv, og på Viborg Ungdomsskole som helhed, arbejder vi ud fra en tro på, at vores forskellige kompetencer, interesser og tilgange skaber et solidt fundament for vores unge. Du vil indgå i et team på i alt 7 lærere.

Vi søger lærere, der:

  • har stærke relationelle kompetencer
  • sætter faglighed, engagement, nærhed og kreativitet højt
  • har lyst til at udfordre sig selv pædagogisk og didaktisk i tæt samarbejde med teamet
  • kan føre elever op til Folkeskolens afgangsprøver i et eller flere af fagene: dansk, matematik, engelsk.
  • kan undervise i forskellige valgfag indenfor værkstedsundervisning, bevægelse, kreativitet eller andet
  • har erfaring med specialundervisning og har en vedholdende nysgerrighed ift. at se bag om de unges adfærd og skabe forståelse for deres forudsætninger, ressourcer og nærmeste udviklingszone.    
  • finder motivation i at arbejde i en organisation, der forandrer og udvikler sig hurtigt og har lyst til aktivt at deltage i denne udvikling
  • Har lyst til at bidrage til det gode kollegaskab i teamet, afdelingen og generelt på Ungdomsskolen   

Du får… 
Med en stilling på Viborg Ungdomsskole følger en stor portion indflydelse på dit arbejde. Har du særlige interesser og kompetencer, får du mulighed for at byde ind i vores valgfagstilbud, der tæller alt fra idrætsfag, værkstedsfag, kreative fag eller noget helt andet, hvis du har en god idé.  
Det er vores grundlæggende kultur på Ungdomsskolen, at vi deler vores viden, at vi har det godt – sammen og på tværs – og at vi er sammen om at vedligeholde og udvikle de gode, sjove, frie, hyggelige og spændende rammer, vi alle kan trives og udvikle os i. Kun sådan skaber vi tilsvarende rammer for de unge.  
Vi er et stort fællesskab i konstant forandring og udvikling, men rammerne forbliver de samme. Kan du se dig selv som en del af os, så hører vi gerne fra dig.   
 
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.   
   
Du kan læse meget mere om Viborg Ungdomsskole på www.viborgungdomsskole.dk.      
    
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.   
    
Yderligere oplysninger og aftale om besøg kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Ane Borum, tlf.: 20905438.
    
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 29. august 2023.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Viborg Ungdomsskole, Reberbanen 13, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=27ffde5a-5fb1-46ed-aaae-f58e7b152692

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889404

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet