Hamarhus i Viborg søger psykomotoriske terapeuter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Hamarhus skal vi indskrive flere børn, og derfor søger vi engagerede medarbejdere der vil være med til at udvikle vores højt specialiserede tilbud. Er du uddannet psykomotorisk terapeut og har du lyst til at styrke og udvikle din faglighed omkring arbejdet med børn og unge, så læs videre her! 

Hamarhus tilbyder døgnpladser til børn og unge i alderen 7 til 17 år, samt to pladser for 17 til 20 år. Målgruppen er normalbegavede børn/unge med en diagnose indenfor autismespektret. Derudover kan de have komorbiditet i form af andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder.

Vi arbejder ud fra principperne i Low arousal, autismepædagogik og Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Dette medfører stor fokus på teori, metoder og selvagens.

Drømmer du om at koble det pædagogiske med psykomotorisk arbejde? 
Det har du muligheden for som ansat på Hamarhus. Her indgår du i normering og det vigtige pædagogiske arbejde, samtidig med du i løbet af dagen får mulighed for at lave psykomotorisk interventioner med de unge. Fælles for alle unge er, at de har sanseforstyrrelser på stort set alle sanser. Du kan derfor være med til at gøre en forskel for de unge, med din faglige viden.

Med afsæt i de unges vanskeligheder, kan du få mulighed for at fordybe dig i dit psykomotoriske område f.eks. gennem manuel behandling eller sansestimulering, som du har lært gennem din uddannelse. 

Dit arbejde kan hjælpe de unge med bedre at kunne forstå og håndtere svære følelser og støtte dem i deres kognitive udvikling. Det giver dig mulighed for at arbejde klientcentreret, som du kender fra din psykomotoriske praksis, og du kan med dine iagttagelsesevner, være i stand til at hjælpe den unge med bedre at forstå sig selv og sine reaktioner. 

Vi har et sanserum, som kan danne rammen for dine behandlinger og du vil også kunne sætte dit præg på sanserummet. Derudover har du mulighed for at lave gruppe-interventioner, da vi fast har afsat en dag om ugen til sanseaktiviteter, der kan foregå både i og udenfor huset. 

Har du brug for sparring har vi i forvejen ansat to psykomotoriske terapeuter og en ergoterapeut, der jævnligt mødes på fastlagte dage. Her står de klar til at dele ud af deres erfaringer og give sparring på problematikker der opstår i det daglige arbejde med de unge. 

Vi forventer at du: 

  • hviler i dig selv og er faglig reflekterende
  • er bevidst om egne grænser og kan italesætte dem
  • har viden om, og erfaring med, målgruppen og gerne med Neuroaffektiv udviklingspsykologi, autismepædagogik og Low Arousal
  • har vilje og evne til at håndtere psykiske såvel som fysiske konflikter
  • har overblik og kan bevare roen i udfordrende situationer
  • evner at være anerkendende, omsorgsfuld og empatisk
  • formår at skelne mellem det professionelle, det personlige og det private
  • er villig til at arbejde med din egen faglige udvikling, indgå i supervisionssammenhænge og har lyst og mod på at arbejde med egen selvagens
  • skal være i besiddelse af gode skriftlige færdigheder og arbejde målrettet med resultatdokumentation samt andre daglige registreringer 
  • er indstillet på praktisk arbejde
  • har gyldigt kørekort

Grundig introduktion 
Om du er nyuddannet eller erfaren – måske med erfaring fra et andet område – så sikrer vi dig en grundig introduktion til opgaverne, de unge og dine kollegaer. 

Introduktionen vil tage udgangspunkt i dig og dit behov, men du kan forvente: 

  • Et stærkt tværfagligt team af socialfaglige medarbejdere, som har en bred erfaring med arbejdet inden for området
  • En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både børnene/de unge og personalet
  • Supervisionsforløb og fortløbende undervisning, uddannelse og opkvalificering
  • Strategisk og personlig kompetenceudvikling
  • Engagerede kollegaer som alle tager ejerskab i en afdeling med god kultur, trivsel og humor
  • Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau
  • En rød tråd i behandlingsarbejdet og en nærværende og synlig ledelse
  • En mentorordning og et højt kvalificeret introprogram

Hamarhus – et højt specialiseret tilbud 
Hamarhus vision er, ligesom for hele organisationen Specialområde Børn og Unge, at være Danmarks førende specialtilbud for børn og unge. Derfor vægtes uddannelse, innovation og udvikling højt. 

Vi er 50 fastansatte, som arbejder i teams og samarbejder på tværs. Vi arbejder ud fra Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU), Low Arousal (LA). 

Vi efterlever Lov om voksenansvar, Social Tilsyns 7 temaer og Styrelsen for patientsikkerheds 17 målepunkter.

Yderligere oplysninger:
Der er tale om faste stillinger med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Stillingerne er med skiftende vagter.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 23. august  2023 kl. 23.59. Vi afholder løbende samtaler.

Stillingerne er med opstart hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2023.

Yderligere information om stillingen kan indhentes hos afdelingsleder Lise-Lotte Nørby Sørensen på telefon 5134 7531, faglig teamleder Anne Bech Sørensen på telefon 2399 7179 eller psykomotorisk terapeut Anne Søndergaard Dyhr på telefon 2289 1878

Stillingerne er som udgangspunkt en fuldtidsstillinger.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hamarvej 1, 8800 Viborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/hamarhus-i-viborg-soger-psykomotoriske-terapeuter/dnvdfo/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887563

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet