Onsdag kl. 12.00 bliver de landsdækkende varslingssirener testet. Samtidig udsendes der en test-advarsel via S!RENEN til mobiltelefoner. Testen gennemføres hvert år den første onsdag i maj for at sikre, at varslingssystemerne virker, og at borgerne kender signalet.
Du behøver ikke foretage dig noget, når testen finder sted. Har du en nyere mobiltelefon, vil du automatisk modtage advarslen – uden at du skal downloade en app eller tilmelde dig.
Hvis sirenerne lyder på andre tidspunkter end den varslede test, er der tale om en reel alarm. Du skal da følge anvisningen ’STOP – LÆS – REAGÉR’, gå indenfor og søge information hos DR eller TV 2.
Ønsker du ikke at modtage sirenevarslingen, kan du slukke din mobiltelefon inden kl. 12 og tænde den igen ca. 12.20.
Læs mere om sirenevarslingen på mobilen på https://sirenen.dk.
Læs mere om sirenevarslingen på master på https://brs.dk/varslingstest